Mortensaften den 10. november.

Posted On nov 10 2025 by

Mortensaften den 10. november. Af Rolf Slot-Henriksen Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Mortensaften – afholdes altid d. 10. november. Traditionen med gåsesteg Mortensaften er en dansk skik, som opstod kort efter reformationen herhjemme. Denne helgendag er bevaret i Danmark, fordi det er Morten Luthers navnedag. Mortensdag den 11.11. var egentlig en mindedag for Martin af Tours, hvis helgendag frem til helligdagsreformen under Struensee i 1770 var officiel helligdag i Danmark. Skikken med at spise gås eller and på mortensaften er ikke fra katolsk tid, men er en dansk skik, som først begyndte ca. 20 år efter reformationen. Medens Morten …


Skt. Thøger 30. oktober

Posted On okt 29 2025 by

Skt. Thøger 30. oktober Fejringen af Skt. Thøger er en lokal fest for nordjyderne. Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Flere kirker i Nordjylland er opkaldt efter denne missionær fra Thüringen, som bragte kristendommen til Nordjylland. Hans rigtige navn er anføt som Theodgar. Han kom til Thy år 1050 efter at have missioneret i England og Norge. I Vestervig byggede han den første kirke, en trækirke, ved Nissum Bredning (Limfjorden). Hans symbol er derfor en kirke. Efter Thøgers død stod der et lys omkring graven på kirkegården og omkring kirken, hvorfor man hurtigt betragtede ham som hellig og flyttede hans …


Sankt Søren 23. oktober

Posted On okt 24 2025 by

Sankt Søren 23. oktober Helgenen Sankt Sørens helgendag (mindedag) er 23. oktober; men hvem var han? Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Søren skal efter legenden have været en munk fra Antvorskov, der under hjemrejse fra Det hellige Land udmattet af tørst segnede om på en bakke og faldt i søvn. Da han vågnede, var der ved hans side udsprunget en kilde. Den store valfartskirke i den nærliggende landsby Holmstrup (Holbæk amt), der ligesom kilden er viet til Skt. Søren, har bevaret et rigt udstyr, og en indskrift på en bjælke over korbuen siger, at “bekenderen Skt. Søren på dette …


Mærkedage i Oktober, Stormen på Frederiksstad 4. oktober 1850

Posted On okt 5 2025 by

Mærkedage i Oktober, Stormen på Frederiksstad 4. oktober 1850 Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Mindedag for det sidste større slag i Treårskrigen (1. slesvigske krig), hvor slesvig-holstenerne efter fem dages bombardement angreb byen Frederiksstad med en overtallig styrke. Den danske hær stod under kaptajn Hans Helgesens kommando. Han har lagt navn til den danske skole i byen. – Ikke sponsoreret kultur og information.


Næsten alt om Engle

Posted On sep 27 2025 by

Næsten alt om Engle Engle – Lena Marie Engel – Alles Easy (ZDF-Fernsehgarten) “Vidste du, at hele 4% af den svenske befolkning på et eller andet tidspunkt har set en engel? Af Rolf Slot-Henriksen Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Efter at jeg de senere år har holdt foredrag om engle, er jeg overrasket over, at i snit mindst én tilhører har set en engel på et tidspunkt i livet, ofte i en krisesituation. Da TV-Syd for et par år siden brugte mig som konsulent i forbindelse med en TV-udsendelse om engle, ønskede journalisten adresser på folk, som havde set engle. …


Høstgudsteneste / Høstfest

Posted On sep 14 2025 by

Høstgudsteneste / Høstfest Af Rolf Slot-Henriksen Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk – afholdes altid d. 14. september. Høst og takkegudstjenesten i danske kirker ligger som oftest på den søndag, som er tættest på den 14. september. Dagen kaldes Korsmesse om høsten jævnfør den 14.september år 629, da kejser Heraklaios netop den dag genanbragte det hellige kors på Golgata (ophøjelsen af Kristi kors). Høstgudstjenesten fejres med en smukt pyntet kirke og salmerne: “Nu falmer skoven” (Grundtvig 1844), “Vi pløjed’ og vi såede” (M.Claudius/Jokob Knudsen 1783/1891), “Du gav mig o Herre en lod af din jord” (Sundell, K.L Aastrup 1934/1946). Denne ene …


På denne dag i historie den 2. september

Posted On sep 1 2025 by

På denne dag i historie den 2. september er det mindedag for Sankt Wilhelm Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Sankt Wilhelm af Roskilde var biskop i Roskilde ca. 1060-1073. Han blev kanoniseret som helgen i 1224. Wilhelm var engelsk præst og havde været kapellan for Knud den Store og var venner med Svend Estridssøn. Han har nu kun betydning som katolsk helgen; men vi må huske på, at landet jo var katolsk indtil reformationen. – Ikke sponsoreret kultur og information – Biskop Vilhelm er begravet i Roskilde Domkirke Wilhelm kom fra Bremen og blev udnævnt til biskop i Roskilde …


Oldtidsmenneskers leveforhold

Posted On aug 11 2025 by

Oldtidsmenneskers leveforhold En ting taler man ikke om når oldtidsmenneskernes leveforhold og efterladenskaber vejes, måles og vuderes af samtiden. For eksempel har Øen Cypern været beboet helt tilbage til omkring 7.000 år f.v.t. og oldtidsmenneskerne dengang, overalt i europa drak mælk. Forskere har analyseret 6.899 animalske fedtrester fra 13.181 potteskår fra 554 arkæologiske steder. Analyserne tyder på, at mælkeforbruget var udbredt i hele Europa allerede fra omkring 7.000 år f.v.t. Derfor må man konkludere, at sandsynligheden for man i datiden også havde kendskab til af virkningerne af gæringsprocessen, når man opbevarede mælk i lukkede krukker eller skindposer. Gæringsprocessen fungerer ved, …


Propaganda jf. /informationwarfare.dk/ m.v.

Posted On aug 9 2025 by

Propaganda jf. /informationwarfare.dk/ m.v. Ordet propaganda optrådte først i 1620’erne, da den romersk-katolske kirke i 1622 stiftede organisation Congregatio de Propaganda fide, der betyder ‘kongregationen til troens udbredelse’. Oprindeligt var ordet således knyttet til udbredelse af den rette tro. I Ordbog over Det Danske Sprog fra 1936 beskrives propaganda da også neutralt som udbredelse af idéer (politiske; religiøse; sociale) eller i den kommercielle forståelse om bestræbelserne på at få folk til benytte og købe varer. Ordet, Propaganda er dannet af og kommer af at propagere: ‘forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede’. Propaganda skal her forstås som systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der …


Lyse Nætter slut – falder omtrent på den 8. august.

Posted On aug 8 2025 by

Lyse Nætter slut – falder omtrent på den 8. august. Den 8. august slutter de lyse nætters tid, og den begynder igen den 5. maj næste år. Denne korte forklaring holder dog ikke helt astronomisk set. Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Lyse nætter er nætter, hvor Solen ved midnat ikke kommer så dybt som 18° under horisonten, dvs. at det er (astronomisk) tusmørke hele natten. Tidspunktet for de lyse nætters begyndelse og ophør på et bestemt sted kan beregnes af ligningen 90°–φ–δ = 18°, hvor φ er stedets breddegrad, og δ er Solens deklination. I København (φ = 55°41’15”) …


Om Viden . . . August

Posted On aug 4 2025 by

Husk på, i morgen er der en ny dag og man kan ikke vide hvad dagen vil bringe. Cyprianus er den danske betegnelse for de, på græsk og latin, håndskrevne magiske bøger fra middelalderen, som Iflg. folketroen var skrevet med rødt og ikke kunne brænde, samt menes at gå i arv blandt kloge koner og mænd. * Cyprianus, Spådomme efter i hvilken måned, hvori man er født – med et klik her finder du me’r der * – tænker Betty von der Doe, Himmelbjerget Mærkedage August – Høstmåned / Lyse Nætter slut Høstmåned – høstmåned er et gammelt dansk navn …


Slaget på Isted Hede 1850. – mindes altid den 25. juli.

Posted On jul 25 2025 by

På denne dag i historien Slaget på Isted Hede 1850. – mindes altid den 25. juli. Af Hans Christophersen Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk Dette er det berømte slag, som danskerne vandt, og som førte til opstillingen af Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg. – Ikke sponsoreret kultur og information. Under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede nord for Slesvig by den 25. juli 1850. Konflikten drejede sig især om hertugdømmet Slesvig. I slaget ved Isted den 25. juli 1850 stod kampen mellem den danske hær og en tyskorienteret slesvig-holstensk oprørshær. Den danske hær, var på ca. 37.000 mand, mod …