Valentinsdag den 14. februar
ved Rolf Slot-Henriksen & Hans Christophersen
Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk
– afholdes altid den 14. februar.
Hvem var Valentin?
Der er generel enighed om, at Valentin var en helgen.
Spørgsmålet er bare hvilken! Valentins dag, den 14. februar, har nemlig navn efter hele tre helgener ved navn Valentin (eller Valentinus).
Den første Skt. Valentin var præst fra Rom (død ca. 270).
Han prøvede at overbevise kejser Claudius om kristendommens overlegenhed og blev smidt i fængsel for sin ulejlighed.
Under opholdet helbredte han fangevogterens blinde pige, og ifølge en legende blev de kærester.
Muligvis er det herfra, at den romantiske skik stammer.
Deres kærlighed blev dog kort, for Valentin led martyrdøden ved halshugning.
Den anden Valentin var Biskop i Terni og døde ca. år 270.
Han helbredte en forkrøblet dreng og led martyrdøden ved halshugning.
Den tredje Skt. Valentin var biskop (død ca. 470). Som missionsbiskop udbredte han den kristne lære i Rhætien.
Alternativ artikel:
Valentinsdag er de forelskedes helligdag, hvor der sendes små gaver (blomster, chokolade osv.) til den udkårne.
Valentinsdag blev indført som helligdag af pave Gelasius i 496.
Den blev opkaldt efter den romerske præst Valentin.
Hvem han var, er stadig usikkert.
Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater.
Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar.
Den romersk-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.
Valentinsdag har først spillet en rolle i Danmark i de senere år, hvor den blev indført fra USA i lighed med morsdag og farsdag.
★ Ikke sponsoreret kultur og information
Seneste kommentarer