Sankt Folmer – helgendag 20. juli
Af Hans Christophersen
Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk
På Skt. Folmers navnedag den 20. juli afholdtes der i mange år store kildemarkeder i nærheden af Skt. Folmers kilde ved landsbyen Toftnæs i Ribe amt.
En bakke i nærheden, »æ Skol Bank«, hævdes at være fuldkommen gold.
Hertil knytter sig et sagn om en kone, der på stedet kogte en kødsuppe til helgenen og stillede gryden ved bakken over for et kapel med Skt. Folmers billede i.
Straks efter kom manden, der ejede marken.
Han fik lyst til den dampende suppe og sagde til helgenbilledet: »Nu løber vi om kap op til gryden. Den, der kommer først, skal have suppen«.
Så talte han til tre og løb, men syntes at høre skridt bag sig, som han troede var helgenens. Han styrtede af sted, men væltede herved gryden, så suppen flød ud over græsset og skoldede det bort. Som en straf til ham har der ikke siden kunnet gro noget på bakken.
– Ikke sponsoreret kultur og information
Last Updated on: juli 20th, 2025 at 5:00 am, by df-nyt.dk