Mortensaften den 10. november.
Af Rolf Slot-Henriksen
Af Grundlovsforeningen, Dansk Kultur / danskkultur.dk

Mortensaften
– afholdes altid d. 10. november.
Traditionen med gåsesteg Mortensaften er en dansk skik, som opstod kort efter reformationen herhjemme.

Denne helgendag er bevaret i Danmark, fordi det er Morten Luthers navnedag.

Mortensdag den 11.11. var egentlig en mindedag for Martin af Tours, hvis helgendag frem til helligdagsreformen under Struensee i 1770 var officiel helligdag i Danmark.

Skikken med at spise gås eller and på mortensaften er ikke fra katolsk tid, men er en dansk skik, som først begyndte ca. 20 år efter reformationen.

Medens Morten Luther var reformator af kirken, så var Martin af Tours en ung mand, hvis far var soldat i den romerske hær.

Faderen var hedning og officer i den romerske hær, men Martin ville være kristen.
Han nægtede derfor at gå med våben og blev som straf sat i forreste slagrække under en kamp mod gallerne, men overlevede.

Da han drog ud af byporten, mødte han en nøgen mand, som frøs og tiggede.
Martin klædte ham med sin kappe og drømte om natten, at den fattige mand var Herren selv.

Jesus sagde: “Martin den endnu udøbte har klædt mig med sin kappe”.
Da lod Morten sig døbe.

Siden blev han en from mand. Da man ville have ham som bisp, gemte han sig af lutter beskedenhed i stalden. Men gæssene skræppede op og røbede ham.

Morten Luther kommer først ind i billedet efter reformationen.
Og man kan vel egentlig sige, at Mortens aften næppe var blevet bevaret, medmindre Luther havde fået betydning for dagen.

På selve Mortens Dag den 11. november forsatte dog mange steder de såkaldte mortensoptog, især ude på landet, hvor en ung mand til hest og med en kappe spillede Martin.

Han blev fulgt en en flok, som tiggede eller samlede penge ind til et fromt formål.