Juni-grundlovens tilblivelse og indhold
I marts 1848 afsatte Frederik 7. sin konservative regering og indsatte en delvist liberal overgangsregering, kaldet Marts-ministeriet.

Den nye kultusminister udarbejdede et grundlovsudkast, som blev kritisk gennemlæst og redigeret. Udkastet blev derefter sagsbehandlet i Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Med små ændringer blev forslaget vedtaget den 25. maj 1849, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. den nye grundlov.

Frihedsrettigheder
Junigrundloven indførte de såkaldte frihedsrettigheder, det vil sige religions-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, grundlovsforhør samt boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed.

Ligeledes blev den almindelige værnepligt og retten til offentlig forsørgelse og fri skolegang for ubemidlede grundlovsfæstet.

En række løfteparagraffer varslede love om blandt andet folkekirken, retsvæsenet og næringsfriheden.

Som Danmarks første frie forfatning blev Junigrundloven hurtigt til et nationalt symbol.

Grundlovsændringen i 1915 og 1953 blev underskrevet af kongen på grundlovsdag for at makkere tilknytningen til den oprindelige Juni-grundlov.

– med et lille klik her, kan du se me’r der, tænker Meghan von der Doe, Himmelbjerget

– Ikke sponsoreret presse-kultur og info