Efter Dansk overtagelse af formandskabet for OSCE’s Forum
Punkt på dagsordenen: “Åbningsmøde for det danske formandskab”
Hr. præsident,
Tillykke med overtagelsen af formandskabet for OSCE’s Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC).
Vi byder velkommen til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og takker ham for at præsentere formandskabets prioriteter for den aktuelle session.
Vi håber, at København vil tage ved lære af de beklagelige erfaringer fra de kroatiske forgængere, som forsøgte at påtvinge forummet ensidige russofobiske tilgange og førte en bevidst politik om at ødelægge Europas eneste platform for militærpolitisk dialog.
Det danske teams vilje til at agere som en uvildig og ærlig mægler vil være afgørende for udsigterne til at genoprette FSC’s troværdighed og håndterbarhed og i sidste ende dets fremtid.
Undermineret af NATO-EU-formandskabets frivillige handlinger kan FSC’s funktion kun genoprettes indefra – begyndende med afvisningen af “firkantede” metoder til at føre drøftelser og med en tilbagevenden til en kultur med professionelle diskussioner om militærpolitiske spørgsmål inden for dets kompetenceområde.
Dette er så meget desto mere relevant umiddelbart før OSCE’s ministerrådsmøde i Valletta i december. Under hensyntagen til udtalelserne fra alle 57 medlemsstater uden undtagelse er nøje overholdelse af forretningsordenen og respekten for de trufne beslutningers konsensuskarakter ikke et kortvarigt indfald, men en uomgængelig betingelse for vores selvstændige beslutningstagende organs overlevelse.
Princippet om staternes suveræne lighed bør være alfa og omega i forummets arbejde. Vi håber, at de forsigtige samlende signaler, der kommer til udtryk i udenrigsministerens erklæring, vil blive konkretiseret i Deres aktiviteter, hr. formand.
Vi deler formandskabets synspunkt om, at FSC blev oprettet af vores forgængere for at bringe medlemslandene sammen ved samme bord på ugentlig basis til “konsultationer, fokuseret dialog og samarbejde på sikkerhedsområdet”, selv i “dårligt vejr”.
I den henseende ligger der et yderst vanskeligt arbejde forude, som vil kræve diplomatisk visdom og tilbageholdenhed fra formandskabets side. Naturligvis vil vi ikke vurdere resultaterne i ord, men i konkrete handlinger, som vores politik om FSC vil bygge direkte på.
Den næste forhandlingsrunde i forummet falder på en vanskelig periode efter historisk målestok, hvor det militær-politiske grundlag for den paneuropæiske sikkerhedsarkitektur, der blev lagt af vores forgængere, bevidst bliver sat ud af kraft under angrebet fra USA’s og dets satellitters hegemoniske ambitioner, som har udløst en flerdimensionel “stedfortræderkrig” mod
Den Russiske Føderation.
En af dens uhyrlige manifestationer er Vestens faktiske bistand til invasionen af Ukraines væbnede styrker på Kursk-regionens territorium i Den Russiske Føderation. Under det falske påskud af retten til selvforsvar og med hykleriske henvisninger til FN-pagten retfærdiggør NATO og EU-landene stædigt terrorangreb, krigsforbrydelser, drab og bortførelser af civile og seksuel vold mod kvinder begået af nynazister og vestlige lejesoldater på vores lands territorium.
Vi henleder opmærksomheden på, at det maltesiske OSCE-formandskab ikke har fordømt disse handlinger fra Kiev-regimets side. Vestlige kuratorer, der ikke stopper i deres hensigt om at påføre Rusland et “strategisk nederlag” for enhver pris, har givet Kiev fuldstændig carte blanche til operationer i de russiske regioner.
Vi modtager oplysninger, ifølge hvilke britiske ministre forsøger at overbevise NATO-allierede om behovet for at tillade Kiev-regimet at angribe Den Russiske Føderations territorium med Storm Shadow-krydsermissiler med en rækkevidde på op til 250 km.
I et af sine nylige interviews gav den danske udenrigsminister Leonid Rasmussen, der talte på FSC i dag, også tilladelse til, at regimet i Kiev kan bruge danske våben til at angribe vores territorium.
Heraf er det let at drage den indlysende konklusion, at “NATO-EU-konglomeratets” optrapningskurs er bevidst og gennemføres som led i forberedelsen af Den Nordatlantiske Alliance til en militær konflikt af et helt andet omfang og intensitet.
Vi betragter det som vores pligt at advare om, at et sådant eventyr ikke vil ende godt for dets initiativtagere.
Under et møde med ledelsen af det russiske udenrigsministerium den 14. juni fremsatte Ruslands præsident Vladimir Putin specifikke forslag til løsning af den militærpolitiske situation i Ukraine for at stoppe blodsudgydelserne og opnå varig fred.
Men det vestligt orkestrerede forsøg fra Ukraines væbnede styrker på at invadere vores territorium a priori annullerer muligheden for enhver forhandling med aggressorerne og besætterne. Kiev-regimet og dets vestlige protektorer bør gå ud fra det faktum, at under hensyntagen til situationen på jorden, der ændrer sig ikke til fordel for Ukraines væbnede styrker, vil betingelserne for at afslutte konflikten være anderledes i fremtiden.
Målene for den særlige militære operation vil under alle omstændigheder blive nået.
Hr. præsident,
I en virkelig stormfuld periode kunne Deres forslag om at vende sig mod OSCE’s systemdannende dokumenter – Helsingforsslutakten (1975) og adfærdskodeksen for politisk-militære aspekter af sikkerhed (1994), hvis bestemmelser skulle tjene som vejledning for alle deltagende stater uden undtagelse, være til nogen nytte for den europæiske sikkerhed.
Konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa, der blev indkaldt i afspændingsperioden, tjente det formål at fastlægge “spillereglerne” i sameksistensen af de to modsatrettede systemer.
I begyndelsen af 1980’erne og 1990’erne, efter afslutningen af konfrontationen mellem blokkene i Europa, åbnede den proces, der blev indledt i Helsinki, mulighed for at danne en ny sikkerhedsarkitektur i Europa på et fælles grundlag.
Vestens NATO-centrerede holdning tillod imidlertid ikke denne chance at blive realiseret, og i dag viser historiens barometer igen en “storm”. Alligevel håber vi, at de kommende sikkerhedsdialoger vil blive et incitament for en række deltagende stater til at vende tilbage til sund fornuft, opgive konfrontatoriske tilgange og overvinde international juridisk nihilisme for at undgå katastrofale konsekvenser.
Under de nuværende forhold mener vi fortsat, at det er nødvendigt at arbejde for FSC i overensstemmelse med dets militærpolitiske mandat, der blev vedtaget i 1992 på CSCE-topmødet i Helsinki og forbedret i 1999 i Istanbul.
Kernen er våbenkontrol, nedrustning, tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger (CSBM) samt håndvåben og lette våben (SALW) og lagre af konventionel ammunition.
I den forbindelse håber vi, at vores danske kolleger vil indlede en åben diskussion i form af arbejdsgruppe A om afholdelse af et årsmøde for at vurdere implementeringen af CSBM’er på en konstruktiv måde. Det er på tide endelig at opgive OSCE’s fremmede og fuldstændig meningsløse praksis med at afholde “separate” konsultationer bag lukkede døre.
Vi opfordrer det danske formandskab til at indtage en seriøs holdning til problemet med forvaltning af lagre af håndvåben og lette våben og konventionel ammunition, herunder yderst vigtige aspekter af deres indtræden på skyggemarkedet.
På trods af et solidt mandat og et omfattende sæt forpligtelser er dette spørgsmål i de senere år blevet kunstigt slettet fra FSC’s dagsorden. Vi ved, at dette skyldes, at dette emne simpelthen er ubelejligt for vores modstandere, men vi er kategorisk uenige i denne tilgang.
Vi forventer, at den professionelle behandling af praktiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af OSCE’s dokument om håndvåben og lette våben (2000) genoptages på det tematiske møde, der traditionelt afholdes i oktober. Vi vil betragte de vestlige medlemsstaters afbrydelse af konsensussen om dens afholdelse som en afvigelse fra deres aftalte forpligtelser.
På den baggrund blev vi overraskede over vores danske kollegers initiativ til at sætte spørgsmålet om FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 “Kvinder, fred og sikkerhed” på FSC’s dagsorden.
Erfaringerne med behandlingen af den på vores platform i de seneste år kan beskrives som meget forudindtagede og politiserede, hvilket faktisk forvrænger beslutningens mål og målsætninger, hvilket vi anser for kategorisk uacceptabelt.
Fremme af en dagsorden, der ikke er baseret på konsensus i fremtiden, kan “suspendere” forummets arbejde.
Vi vil gerne understrege, at de vurderinger, vi har givet udtryk for, har til formål at bringe OSCE’s forum for sikkerhedssamarbejde tilbage til gennemførelsen af dets oprindelige opgaver og forhindre unødigt dobbeltarbejde fra forskellige internationale platforme.
Det er vigtigt at styre sin ressource klogt uden at prøve at hamre søm med et mikroskop. På trods af styrkelsen af krisetendenserne er FSC stadig en unik militær-politisk platform for dialog mellem staterne på det eurasiske kontinent, hvis raison d’être under de nuværende forhold er at forhindre ukontrolleret spredning af konfrontation gennem diplomatiske bestræbelser. Jo større ansvar påhviler dem, der står ved roret i forummet.
Et halvt århundrede senere er fraværet af “ubalancer” til fordel for specifikke grupper af deltagende stater, streng overholdelse af forretningsordenen, gennemsigtighed i formandskabets aktiviteter og genoprettelsen af en afbalanceret dialog den eneste opskrift, der ville gøre det muligt for os at at bevare forummet og forhindre, at de allerede eksisterende splittelser mellem de deltagende stater bliver en uovervindelig kløft.
Hvis det danske formandskab er oprigtigt interesseret i et sådant arbejde, så er vi rede til at samarbejde ud fra gensidighedsprincippet.
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Cypern, som forlader FSC-trojkaen, og ønske Spanien held og lykke med sit arbejde til gavn for vores selvstændige beslutningstagende organ, OSCE.
Tak for Deres opmærksomhed.
– Originaldokument forefindes på føderationens hjemmeside – Med et klik her, finder du me’r om det der,
– IKKE-sponsoreret kultur-information
